Odense

Skal en planstrategi lægge op til debat?
”Formålet med planstrategien er at skabe debat om, hvad der er vigtigt i Odense i fremtiden.” hedder det i borgmesterens forord til kommunens planstrategi 2011, der i øvrigt bærer titlen Fra stor dansk by til dansk storby. Men skal en planstrategi lægge op til en grundlæggende debat? Burde debatten ikke være gennemført i strategiens udarbejdelsesproces? Det vender vi tilbage til.

Planstrategiens opbygning
Planstrategien er med sine 24 sider kort og velstruktureret og sætter i en række kapitler fokus på kommunens tre indsatsområder: Vækst og innovation, der fokuserer på kommunens muligheder for økonomisk bæredygtighed gennem satsning på at øge vidensindholdet og innovationen i det odenseanske erhvervsliv, videreuddannelse af arbejdskraft og fastholdelse af indbyggere. Livskvalitet om social og sundhedsmæssig bæredygtighed. Og Bæredygtig Storby med fokus på miljømæssig bæredygtighed, fortætning og kollektiv trafik. Som sådan er de tre indsatområder baseret på det brede bæredygtighedsbegreb, der bruges som en konsistent og konsekvent ramme for kommunens strategiske prioriteringer.

For hver indsatsområde fremlægger kommunen sine udfordringer og potentialer ærligt – fx at befolkningstilvæksten og den gennemsnitlige indkomst ligger betydeligt lavere i Odense end landets andre storbyer. Men også hvad potentialet er, for at ændre på det. Hvert indsatsområde følges desuden op med en lang række relevante initiativer, som byrådet vil arbejde for i den fysiske planlægning. Og så stiller kommunen som nævnt spørgsmål som fx: Hvad mener du, der skal til, for at Odense bliver Danmarks mest bæredygtige by? Og Er det de rigtige rammer, vi har sat for transformationen fra industri- til vidensby?

Hvad siger projektleder?
Har invitationen til debat og de – endog meget – store spørgsmål resulteret i nogle vedkommende svar fra borgerne? spørger Plan13 udsendte medarbejder kommunens projektleder. Vi havde debat med interesseorganisationer og erhvervsliv i tilblivelsesfasen, siger planlægger Nille Hedegaard, Bystrategisk Stab, og fortsætter: Og efter grundig overvejelse op til offentliggørelsen besluttede vi at skrive en række spørgsmål til borgerne ind i strategien. Strategien som dokument står jo ikke alene, så i høringsperioden har vi gennemført nogle anderledes borgermøder som fx Åbent Rådhus og ved deltagelse på Havnekulturfestivalen, hvor vi tiltrak mange borgere, som vi ellers ikke ville få fat i. Vi er i øjeblikket ved at danne os overblik over de input, der kom ind, men det er stadig for tidligt at sige i hvilket omfang vi vil anbefale byrådspolitikerne at justere strategien på baggrund af de indkomne bemærkninger.

Læs Odense Kommunes Planstrategi: www.odense.dk/planstrategi11

Når man skal arbejde med at udvikle strategier i organisationer, er der i udgangspunktet to grundlæggende forskellige tilgange: den analytiske tilgang og den lærende tilgang.

For at øge bevidstheden om, hvornår planstrategierne benytter sig af den ene eller den anden tilgang og hvad tilgangen indebærer, har vi her indplaceret Odense Kommunes planstrategi i nedenstående model. Modellen vurderer hvordan planstrategien placerer sig i forhold til fem udvalgte kendetegn.
Læs mere om de to tilgange og deres kendetegn.



Mere uddybende om de to strategiforståelsers kobling til ovenstående skema (udvalgte kendetegn): se her.