Dette arrangement afholdes af Realdania By og Byg Hvordan tilrettelægges en proces, så en vision kan blive til virkelighed? På baggrund af Realdania By & Bygs læringer og erfaringer fra egne fire byudviklingsprojekter samt selskabets to publikationer om hhv. udviklingsplaner og kvalitetsledelse debatterer vi på dette erhvervsarrangement, hvordan de to begreber kan bruges i arbejdet med at realisere visionen for et byudviklingsprojekt. Hør om, hvordan udviklingsplanen sigter på at skabe synergier og merværdi. En god udviklingsplan hjælper med at holde retningen. Hør også om, hvordan det at realisere en udviklingsplan er noget mere krævende end at lave den! Du får også inspiration til, hvordan man kan arbejde med at skabe kvalitet i byudvikling. Og hvordan man tilrettelægger en proces, så man sikrer, at både visioner og den ønskede kvalitet realiseres i de færdige byggerier og i deres omgivelser. Hør også om de konkrete værktøjer, der kan benyttes i kvalitetsprocesserne. Arrangementet henvender sig til chefer og direktører i kommuner, investorer, pensionskasser, deres rådgivere og andre fagpersoner indenfor byudvikling. Læs mere om arrangementet og tilmelding Sted Online Webinar Dato 20/04/2021 Kursusdato 20/04/2021