GRIDBYEN
Som det er tilfældet i hele Latinamerika, er alle byer i Argentina opbygget efter et stramt grid-system. Så tidligt som i 1680 blev det beskrevet i ”Leyes de Indias” af kejser Carlos II, hvordan byerne i ”Den nye verden” skulle anlægges og indrettes. Byerne skulle være lette at forsvare og genopbygge – og de skulle være lette at planlægge og bygge for de ansvarlige grundlæggere, der sjældent havde nogen form for byplanmæssig erfaring.

Foruden retningslinjer for geometrien og den fysiske udformning af byen med et ensartet, retvinklet gadenet og en central plads midt i byen, indeholdt det oprindelige plankoncept også retningslinjer for, hvordan funktionerne i byen skulle placeres. Der var klare regler for, hvor i byen den verdslige magt skulle placeres, hvor kirken skulle ligge, og hvor de forskellige religiøse ordener blev tildelt jord.

Byens funktioner er nogle andre i dag, men hvad angår den fysiske struktur benytter man i vid udstrækning det samme plankoncept i dag, som man gjorde i kolonitiden. I Buenos Aires, Cordoba og Mendoza har vi mulighed for at opleve, hvordan hver by alligevel har sin helt egen identitet. Og hvordan man – trods alt – har fortolket, udviklet og tilpasset `la cuadrícula´ (gridbyen) til de lokale forhold.

MEGABYEN
Buenos Aires er hovedstaden i Argentina og ”el Gran Buenos Aires”, der udgøres af en række kommuner, har omkring 14 millioner indbyggere. Efter Sao Paolo i Brasilien er det det største byområde i Sydamerika og fungerer som hovedstad for den sydlige del af Sydamerika, ”El cono Sur”.

Rent administrativt er Buenos Aires by (med ca. 3 mio. indbyggere) et selvstændigt, føderalt distrikt, og er således ikke en del af provinsen Buenos Aires. Byen er Argentinas ubestridte centrum og huser alle landets vigtigste funktioner samtidigt med, at den er centrum for international handel og transport. Et argentinsk mundheld opsumerer meget godt byens status i forhold til resten af landet: ”Gud er argentiner, men han har kontor i Buenos Aires”.

Buenos Aires er en mangfoldig og spraglet by, som er præget af de mange forskellige nationaliteter, som er indvandret gennem tiden. At Argentina har oplevet flere finansielle rutcheture sætter også sit præg på hovedstaden. Både i form af bygninger og projekter, som er gået i stå midt i en udbygningsproces, men også i form af den dynamik og energi der er i byen. Iværksætteriet trives –også på det lokale plan. Samtidigt lever nogle af de ting, som opstod under kriserne videre og er blevet en del af byens hverdagsliv. Det gælder fx de pengeløse bytte-markeder og de ca. 200 konkursramte fabrikker, som er blevet overtaget af de tidligere ansatte, der nu kører dem videre som store kooperativer.

Sammen med oksekødet er tangoen vel nok Argentinas stærkeste brand. Musikken og dansen opstod blandt de europæiske indvandrere i Buenos Aires i midten af 1900 tallet. Tangoen er i dag landets største kulturelle eksportvare.

HAVNEOMDANNELSE
I Buenos Aires skal vi besøge det prisbelønnede havneomdannelsesprojekt Puerto Madero. Her er 170 ha. offentligt rum omdannet efter et "multiple-use" princip med boliger, offentlige funktioner, hoteller, shopping, erhverv og kultur. Projektet startede i 1989, da staten og Buenos Aires´ regering dannede et offentligt aktieselskab, der skulle forestå omdannelsen og udviklingen af området. Allerede efter 10 år, havde projektet opnået stor succes, og det er værd at bemærke, at diverse økonomiske kriser ikke har sat udviklingen af området i stå. Projektet har blandt andet modtaget priser for sine management strategier og den måde byudviklingen er grebet an på.

DEN HISTORISKE BY
Cordoba er den næststørste by i Argentina, med 1.3 millioner indbyggere. Byen er en vigtig videns- og universitetsby. Den har 7 universiteter, heriblandt et af Latinamerikas ældste.

Cordoba har en af de bedst bevarede bymidter fra kolonitiden i hele Latinamerika. Den oprindelige plan, hvor byens institutioner er placeret efter et helt særligt system omkring den centrale plads, kan stadig den dag i dag aflæses og opleves i byen.

For ca. 30 år siden udarbejdede og implementerede man en visionær bypolitisk strategi, som blandt andet indebar en karakteristisk bearbejdning af bymidtens offentlige rum. Bymidtens vigtigste gader og pladser blev betragtet som ét samlet bygværk, med fælles principper for formgivning, materialer og detaljer. Samtidigt med, at man ønskede at skabe tilgængelige og samlende byrum, ønskede man gennem bearbejdningen af det offentlige rum at henlede opmærksomheden på byens historie. Den dag i dag fremstår Cordobas bymidte med en meget stærk identitet.

KLIMATILPASNING
Byen Mendoza ligger for foden af Andesbjergene i et område med et tørt og meget varmt klima. Byen har ca. 130.000 indbyggere og er den vigtigste vinby i Argentina.

Mendoza blev i 1861 totalt ødelagt af et jordskælv og da den sidenhen blev genopbygget, var der i en form, som var bedre tilpasset de klimatiske forhold. `La cuadrícula´ - griddet – er stadig det organiserende princip, men i forhold til andre byer i Argentina fremstår Mendoza utrolig grøn. Da man planlagde byen efter jordskælvet, valgte man simpelthen at udvide vejbredden, så der blev plads til vejtræer i hele byen. Træerne vandes med opsamlet regnvand, som løber i et system af åbne kanaler – en teknologi, som har været benyttet i regionen siden inkaernes tid. De ca. 100.000 træer fungerer som effektiv solafskærmning og er med til at holde temperaturen i hele byen nede. Mendoza er samtidig kendt for at være en fodgængervenlig og behagelig by at opholde sig i.

DET ÅBNE LAND
Når vi rejser østpå fra Mendoza mod Buenos Aires, foretager vi et tværsnit gennem hele Argentina. Vi vil opleve, hvordan landskabet ændrer sig når vi bevæger os fra bjergregionen Cuyo over de flade Pampassletter til Buenos Aires regionen og Buenos Aires by. Her kan vi studere, hvordan land og by mødes i et land, hvor selv forstæderne er struktureret efter det karakteristiske `cuadrícula´ -grid.

Vi vil gøre holdt på en Estancia – en traditionel landejendom - og høre om, hvordan landbruget og i særdeleshed kvægdriften har præget forvaltningen og planlægningen af det åbne land i Argentina.

Lidt statistik for at sammenligne med de danske forhold:
• I Danmark bor der, på 43.094 km2, ca. 5,5 millioner indbyggere– og 12 millioner svin. Dvs. ca. 128 personer/km2 og 278 svin/km2
• I Argentina bor der, på 2.780.400 km2, ca. 40 millioner indbyggere – og 50 millioner køer. Dvs. ca. 14 personer/km2 og 18 køer/km2