EnglishKontakt

Tema: Politisk lederskab

”Hjørring Kommune oplever nedgang i befolkningstallet og tilflytning til byerne. Det kræver tilpasning og prioritering. Kommunen melder klart ud, at der skal investeres i de områder, hvor der er potentiale for vækst og udvikling, og at der skal tilpasses i de områder, hvor udviklingen er gået i stå” skrev juryen om vinderen af Byplanprisen 2015.

Kommune fik prisen på baggrund af plandokumentet Plus15 – plan- og udviklingsstrategi 2015, vedtaget af byrådet året før. I strategien konstateres det, at kommunens indbyggertal falder og vil blive ved med det, så kommunen bliver nødt til at tilpasse servicestrukturen tilsvarende. Hjørring kommune arbejder derfor med at nedskalere kommunal service og bygningsmassen i landsbyerne, mens man investerer i Hjørring og de byer, der har tilflytning og tilpasning. Senest har Hjørring Byråd besluttet at investere 180 mio kr i en ny folkeskole i stationsbyen Vrå, der oplever tilflytning og ligger i pendlingsafstand til Aalborg.

Med henvisning til både tilpasning i landsbyerne og massiv investering i kulturlivet i Hjørring, sagde Arne Boelt ”Prøv lige at forestille jer, hvordan det er at være politiker i en kommune, hvor vi den ene dag lukker en række folkeskoler i småbyerne og den anden dag at skyde mange kommunale millioner i et nyt teater- og oplevelseshus inde Hjørring, det er altså ikke nemt”, i sin takketale, da han blev overrakt Byplanprisen 2015 på Byplanmødet i Herning.

Læs mere om Byplanprisen 2015

Find Hjørring Kommunes Plus15-strategi

Hjørring Kommunes Plus15-strategi var et oplæg til kommunens budgetforhandlinger samme år. På planområdet ses sjældent en så snæver kobling mellem strategisk planlægning og økonomi, men faktisk er dette en af de gode, gamle anbefalinger fra Plan09 – find folderen Planlægning er politik.

Tre borgmestre fortæller, hvad der er hotte emner i deres kommuner, og hvad der er mindre heldigt – og hvad de nok er lidt misundelige på.

Hjørring Kommune vandt Byplanprisen 2015 for en plan- og udviklingsstrategi, der går nye veje