Et offensivt bud på servicetilpasning

Som mange andre kommuner er Guldborgssund under økonomisk pres. Det vil være en stor udfordring, at fastholde det hidtidige høje kommunale serviceniveau overalt i kommunen, fordi der i disse år sker en affolkning i flere af kommunens landområder. Derfor udpeger Guldborgsund Kommune i sin kommuneplanstrategi en række centralt beliggende bosætningsområder. De består af centerbyer, landdistriktscentre og et centralt beliggende ’bybånd’, hvor borgerne fremover kan vide sig sikre på så høj kommunal service, som muligt (Se kort). ’Andre områder vil sandsynligvis opleve serviceforringelser’, står der i strategien. Det er klar tale og Guldborgsund Kommune kommer dermed med et offensivt og modigt bud på at løse den serviceudfordring, som mange andre kommuner vel nok oplever, men af flere grunde tøver med at reagere på.

Målet er højere tæthed fremover og dermed bedre grundlag for kommunal service som fx kollektiv trafik, hjemmehjælp og børnepasning, og samtidig et godt grundlag for levedygtig privat service, som fx detailhandel, siger plankonsulent Nina Munk fra kommunens Plan- og Erhvervsafdeling, der har været tovholder på planstrategiarbejdet. Det er selvsagt fortsat være muligt at bosætte sig uden for bosætningsområderne – men her må borgerne dog forvente et lavere serviceniveau.

Kommuneplanstrategien er et resultat af en grundig diskussionsproces i byrådet, der bl.a. foregik som en tredages udflugt til kommuner med parallelle udfordringer, hvor alle byrådspolitikerne deltog, som en opfølgning på byrådets sejlende Galathea-ekspedition i 2007. Selvom vi fra embedsmandside bestemt fornemmer, at politikerne har ejerskab til kommuneplanstrategien og dens budskab, fornemmer vi ikke, at der har været noget stort ønske om gå ud og gøre sig til talsmand for servicetilpasning, hvilket vel er forståeligt nok, siger Nina.

Det centrale budskab om, i hvilke områder borgerne fremover kan forvente service, kan få ret alvorlige konsekvenser for deres hverdag. Strategien – der er meget visuelt kommunikerende med fotos, grafik og overskrifter – har en tendens til knap og teknisk sprogbrug (hvilket i øvrigt er typisk for 2011-generationen af planstrategier). Den virker derfor ikke specielt velegnet til at formidle sit budskab til borgerne, selvom der står, at der skal ske ’en forventningsafstemning mellem borgerne og kommunen’ om serviceniveau. Hvordan vil kommunen gennemføre forventningsafstemningen? Skal der fx foretages en formidlingsindsats overfor borgere og potentielle tilflyttere a la ’Hvis I bosætter jer her, kan I forvente børnepasning og busdrift, men hvis I bosætter jer uden for bosætningsområderne, kan I ikke’?

Bosætning i landdistriktet er attraktivt – på baggrund af nogle værdier som vi ikke har indflydelse på – eksempelvis naturen eller fællesskaberne. Vi skal med planlægningen forsøge at skabe en stabil ramme omkring de der vælger at bo i landdistrikterne. Det skal være til at gennemskue, hvor eksempelvis institutionstilbud sandsynligvis vil eksistere i fremtiden. Det er det, vi mener med en forventningsafstemning, siger Nina og fortsætter: Så er det muligt, at en formidlingsindsats over for borgerne vil være en god idemen der, hvor vi har valgt at lægge vægten – både i forberedelsen af planstrategien og fremover – er på at forpligte politikerne til at stå fast på budskabet. Vi vil altså bruge kræfterne på at arbejde for en konsistent udviklingsretning – både politisk, men også internt mellem kommunens fagområder. Hvordan fastholder vi strategiens budskab på tværs af organisationen? Hvert fagområde har hver sine rationaler og økonomiske betragtninger. Det bliver derfor i høj grad op til direktionen, at holde fast i muligheden for at bruge kommuneplanstrategien, som et strategisk prioriteringsværktøj.

Kommunen er gået i gang med at omsætte kommuneplanstrategiens budskab til konkret kommuneplan. – I den proces bliver vigtigt at fastholde politisk fokus på de diskussioner vi havde i strategiprocessen. Fx når vi skal opdatere kommunens bymønster, men også når vi skal diskutere de mere konkrete værktøjer som eksempelvis; hvor i kommunen der skal udstedes weekendattester, som giver mulighed for at bruge helårshuse som sommerhuse. Og når vi diskuterer hvilke områder, der skal være berettigede til at søge midler fra kommunens landdistriktspulje på 3 mil. kroner, slutter Nina Munk.

Læs Guldborgsund Kommuneplanstrategi.

Bliver Guldborgsund Kommune i fremtiden Tilbagetogets helte?
Hvad er det for nogen helte?!

Læs om hvordan Næstved Kommune tacklede diskussionen om lokal service i sidste planperiode. Find casen her.