Byplanlaboratoriet deltager i debatten om nutidens og fremtidens byplanlægning. Her kan du læse hvordan det kommer til udtryk i lederne Byplan Nyt, på ByplanBlog og i artikler & interviews i andre medier.

Et skelsættende år

LEDER Byplan Nyt 1 2021

2021 bliver et skelsættende år. Danskerne har lært at tage store beslutninger i fællesskab; det bliver også nødvendigt, hvis vi skal nå regeringens ambitiøse klimamål.

Da coronaen ramte, stod vi midt i en evaluering af planloven. Byplanlaboratoriet anbefalede at skrive klimamålene ind i formålsparagraffen for at få styr på retningen! Nu har vi grund til at håbe og tro på, at den udskudte evaluering af loven vil blive sat på skinner – og at den vil blive tunet ind på de store udfordringer, der venter os i det næste årti.

I februar fik vi et indenrigs- og boligministerium med en bolig- og planstyrelse. Det er et godt udgangspunkt for en sammenhængende planlægning på tværs af by og land, som der er behov for.

Vi har tidligere set nogle spredte og lidt tilfældige initiativer f.eks. med at udflytte statslige arbejdspladser. Men det batter ikke helt, når det foregår ukoordineret, og bevægelserne mod de store byer og hovedbyerne er så stærke, som de er. Der skal mere til. Både af hensyn til balancen mellem by og land og for at vi kan håndtere klimakrisen bæredygtigt. En styrkelse af den regionale planlægning er påkrævet.

Planlægningen har jo i årtier skabt grundlaget for udviklingen og balancen mellem land og by. Men klimakrisen, den faldende biodiversitet og ubalancen mellem land og by øger behovet for, at vi gentænker og revitaliserer planlægningen.

Planlægningen har jo i årtier skabt grundlaget for udviklingen og balancen mellem land og by. Men klimakrisen, den faldende biodiversitet og ubalancen mellem land og by øger behovet for, at vi gentænker og revitaliserer planlægningen. På baggrund af landsbyudvalgets anbefalinger fik vi f.eks. styrket kommunernes ansvar for at planlægge strategisk for landdistrikterne. Men det er ikke nok – der skal aktive redskaber til. Regeringen peger på uddannelsesinstitutioner, lokalpolitik og sundhedshuse som brikker i puslespillet. Men boligpolitik og infrastruktur skal også med i ligningen. Og en aktiv politik for adgang til naturen.

I dette nummer har vi inviteret folketingets partier til at give bud på planlægningen rolle, de politikker og værktøjer, der kan skabe vækst og udvikling i alle egne af Danmark. På tværs af Folketinget har fem partier svaret.

En af de ting, ordførerne nævner, er behovet for bæredygtig planlægning og bæredygtigt byggeri. Det flugter godt med, at et bredt flertal i folketinget netop har indgået en bred aftale om bæredygtigt byggeri, som bl.a. indeholder et CO2-loft over byggeri og krav om livscyklusvurderinger. Det er rigtig godt og viser, at den politiske vilje er til stede. Men kommunerne skal via planloven have mulighed for at gå længere, hvis de vil. Og hvis vi skal nå i mål, må vi op i helikopteren og vurdere de statslige initiativer i et helhedsperspektiv. Fysisk planlægning er et vigtigt og på mange måder underkendt instrument i forbindelse med C02-reduktion.

Vi fylder 100 – og vi ønsker os en ny planlov i fødselsdagsgave.

Ellen Højgaard Jensen, Direktør
for Dansk Byplanlaboratorium