28. januar 2020
 

Dansk Byplanlaboratoriums input på Erhvervsstyrelsens høringsportal, i forbindelse med evalueringen af Planloven, som skal være klar inden 1. juli 2020.

1. Grøn omstilling, bæredygtighed og styrket natursyn

Lovens formål: Planlægningens bidrag til opfyldelse af klimamålene bør indskrives som en del af lovens formål, da klimakrisen udgør en grundlæggende ændret forudsætning for planlægningen.

Kommuneplanen: Der bør stilles krav om strategier for at nå klimamålene og øge biodiversiteten. Der bør også ske en styrkelse af indholdet i Det Grønne Danmarkskort, så det bliver en del af kommuneplanen og en mere integreret del af kommunernes arbejde for øgning af naturindhold og biodiversitet.

Nye emner i lokalplankataloget
Der er et stort ønske i kommunerne om at kunne planlægge for større bæredygtighed i nybyggeriet, jfr. det nye CO2-udspil fra KL. Byplanlaboratoriet støtter forslaget om at indarbejde temaer som miljøcertificering, biodiversitet og biofaktor, materialevalg, livscyklusberegninger og CO2-regnskab for byggeprocessen i lokalplankataloget. De generelle dele af denne regulering skal ske via bygningsreglementet og der skal arbejdes med snitfladerne mellem planlov og bygningsreglement så kommunerne gives mulighed for selv at gøre en særlig indsats i udvalgte byområder.

2. Gode rammer for landsbyernes og landdistrikternes udvikling

Jordreform: Der er behov for redskaber, der kan understøtte den fysiske planlægning i forbindelse med en mulig fremtidig jordreform. Der skal udvikles helhedsorienterede arealplaner for det åbne land som en del af kommuneplanen. Der er også et akut behov for statslige udmeldinger om retningslinjer for placering af større energianlæg. I den forbindelse vil der være behov for opkøb og ekspropriationsmuligheder, som KL også påpeger.

De umiddelbare rettigheder : Kommunerne har i 2017 mistet et redskab til regulering af bebyggelsen i det åbne land, hvilket skaber uhensigtsmæssige udvidelser i det åbne land. Kommunerne bør igen få mulighed for at tage stilling til nybyggeri og udvidelser over 250 m2

Strategisk planlægning for landsbyer: Indsatsen bør samtænkes med byfornyelsesloven – og byfornyelsesmidlerne bør understøtte den strategiske planlægning – gerne i landsbyklynger. Indsatsen skal koordineres aktivt med jordfordeling i helhedsorienterede planer for det åbne land.

3. Byudvikling og omdannelse af eksisterende byområder

Kommuneplanen: Det mest bæredygtige er at bruge den by, der allerede er bygget. Byomdannelse og genbrug af byarealer bør derfor styrkes og inddragelse af nyt land bør begrænses ved hjælp af skærpede krav om rækkefølgeplanlægning og skærpede krav om begrænsning af rummeligheden til 12 år.

Sammenhæng med anden lovgivning: Samspillet mellem miljø- og planlovgivningen trænger til et serviceeftersyn. Hensynene til (virksomheds-)støj, støv og lugt bør i højere grad overlades til kommunerne, som kan afveje de konkrete dilemmaer i byomdannelsen.

Kommunerne bør gives mulighed for at indgå forpligtende aftaler med private aktører om fælles finansiering af forbedringer i eksisterende byområder, i stil med de såkaldte business improvement districts, der kendes fra andre lande.

Lokalplanerne: Det foreslås at rammelokalplaner (uden byggeret) bliver en velbeskrevet del af planlægningen, der kan benyttes som fleksible redskaber i byudviklingen og byomdannelsen. Der er behov for udvikling og vejledning. For at styre processen foreslås det desuden at der gives mulighed for rækkefølgeplaner på dette niveau.

Nye emner i lokalplankataloget
Mange kommuner ønsker at planlægge for en blandet by, men savner redskaberne. Der bør derfor – ud over de nuværende muligheder for at planlægge for 25% almene boliger - gives mulighed for lokalplanplanlægning af boligers ejerforhold, byggefællesskaber og boligtyper i øvrigt. Der bør ligeledes åbnes mulighed for at stille krav om bopælspligt i nybyggede boliger.

4. Styrket erhvervs- og turismeplanlægning

Detailhandel: Reglerne fra 2017 om nye aflastningscentre bør rulles tilbage. Der bør kun udlægges nye aflastningscentre under helt særlige omstændigheder – der understøtter fremtidens bæredygtige bymønster. Der bør arbejdes tværministerielt for at styrke bymidterne og max-størrelsen på dagligvarebutikker i bydelscentre bør derfor nedsættes.

Turismeplanlægning: Der skal arbejdes med destinationsudvikling og tværkommunale initiativer bør støttes. Planloven bør ændres så disse strategier kan blive til bindende planer. Der skal redegøres for sammenhængen mellem udviklingsområder, sommerhusområder, byvækst og bæredygtig turisme. Der bør ske en sammenhængende planlægning og derfor ikke gives mulighed for flere forsøgsprojekter inden for strandbeskyttelseslinjen.

5. Landsplanlægning og samarbejdet med kommunerne

Landsplanredegørelsen Det er Byplanlaboratoriets opfattelse at landsplanredegørelsen bør revitaliseres og at den skal indeholde en klar strategi for den rumlige udvikling i landet samt for statens planer og større investeringer. Staten bør i forlængelse af redegørelsen forpligtes på løbende at udarbejde landsplandirektiver om et bæredygtigt bymønster som grundlag for kommunernes planlægning.

Regional planlægning Den nuværende byvækst med en øget koncentration omkring de største byer og en spredt byvækst uden for disse er ikke bæredygtig. Ikke mindst pga klimakrisen er der behov for en styrkelse af den regionale planlægning for at fremme et bæredygtigt bymønster og sammenhængende naturområder. Denne opgave bør placeres enten i regionerne (som en ny myndighedsopgave) eller i statsligt regi (gennem landsplandirektiver). Der kan tænkes i forskellige modeller, men skal klimamålene nås er det afgørende, at der kan planlægges forpligtende på tværs af kommunegrænser. Udover bymønstret bør der stilles skærpede krav om tværkommunal planlægning af klimatilpasning, jordhåndtering, energiplanlægning, større detailhandelscentre, erhvervsområder, uddannelsescentre og infrastruktur.

De særlige udfordringer i Hovedstadsområdet (med 34 overvejende små kommuner i en samlet byregion) bør føre til en reel begrænsning af rummeligheden til 12 års byggeri og en styrkelse af rækkefølgeplanlægningen på regionalt niveau. Den geografiske afgrænsning af Hovedstadsområdet bør fastholdes, og planlægningsopgaven bør forblive på statsligt niveau. Planlægningen bør faciliteres af en ny analyseenhed, som kan belyse konsekvenserne af forskellige bymodeller mv.

Knudepunkter Der skal skabes hjemmel til indgåelse af forpligtende aftaler stat-kommune om knudepunkter (nye og opgradering af eksisterende) med hensyn til infrastruktur og byudvikling/fortætning, svarende til de nye norske byvækstaftaler.