Bygge- og bofællesskaber: Politik, plan og proces

Bygge- og bofællesskaber: Politik, plan og proces

Hvordan realiserer vi danskernes drømme om at bygge og bo sammen? Er bygge- og bofællesskaber vejen til mere bæredygtige boliger og boformer? Kan vi bo bedre sammen på færre kvadratmeter og dele mere? Hvordan skaber vi bedre rammer om fællesskabelsen?

På kurset kan du blive klogere på, hvordan vi fremmer bygge- og bofællesskaber gennem politikker, kommuneplaner, lokalplaner og udbudsprocesser. Og vi dykker ned i, hvordan kommuner og rådgivere kan facilitere vejen fra boligdrøm til virkelighed. Gennem oplæg, dialog og workshop undersøger vi sammen, hvilken værdi fælles bygge- og boformer skaber, og hvordan byplanlægning kan skabe grobund for fremtidens fællesskaber.

Kort og godt, klæder kurset dig på til at styrke planlægningen af fremtidens bygge- og bofællesskaber.

På kurset får du:

  • Indblik i muligheder og barrierer for etableringen af bygge- og bofællesskaber.
  • Viden om, hvordan politikker, kommune- og lokalplaner og udbud kan fremme bygge- og bofællesskaber.
  • Indblik i, hvordan vi kan bo mere bæredygtigt sammen.
  • Indsigt i hvordan kommuner og rådgivere kan facilitere processer, der hjælper fællesskaberne godt på vej.
  • Mulighed for at besøge bofællesskabet Grønne Eng.
  • Inspiration fra danske cases og international best practice.
  • Adgang til et nyt netværk af politikere, planlæggere og rådgivere, der arbejder med bygge- og bofællesskaber.

Gå på opdagelse i programmet. (Bemærk: Kurset er flyttet til København)

Tilmeld dig her!

Oplægsholdere: 

  • Jes Møller, rådgiver i strategisk byudvikling, tidligere projektdirektør i Køge Kyst
  • Anna Brandt Østerby, chefkonsulent og en del af Roskilde Kommunes bofællesskabssekretariat og Stinne Bjerg, specialkonsulent, Plan og Udvikling, Roskilde Kommune 
  • Morten Dam Feddersen, arkitekt MAA og partner i Tegnestuen Vandkunsten
  • Emma Obel og Lars Orthman, fuldmægtig, Social- og Boligstyrelsens Vejledningsenhed for bygge- og bofællesskaber
  • Tina Saaby, direktør i Dansk Byplanlaboratorium

For yderligere information, kontakt:
Mads Angelsø, Dansk Byplanlaboratorium, mail: ma@byplanlab.dk

 

Bemærk: Kurset er flyttet til RÅDHUSSTRÆDE 6, 1. SAL DK 1466 KØBENHAVN K 

Sted
København
Pris
4.500,- ekskl. moms / 3.375,- ekskl. moms for tilskudsgivere
Kursusdato
-
Tilmeldingsfrist
28. maj / Tilmeldingen er bindende efter 1. maj.