STILLINGSOPSLAG

Medarbejdere i Byplanlaboratoriet

STILLINGSOPSLAG

Dansk Byplanlaboratorium søger

Akademiker med flair for byplanlægning og kommunikation

Er du optaget af udviklingen af fremtidens byer og landskaber og har du flair for at kommunikere på forskellige platforme og til forskellige målgrupper? Så se her.

Vi søger en ny medarbejder, der skal være med til at udvikle byplanlaboratoriets netværk, kurser og konferencer samt formidle viden og holdninger om byplanlægning i bred forstand. Vi forventer, at vores nye medarbejder kan give et friskt pust og bidrage aktivt til den løbende fornyelse af laboratoriets kommunikation, formidling og facilitering. Det vil desuden være en fordel, hvis du har et aktivt, tværfagligt netværk blandt de nye generationer af planlæggere.

Byplanlaboratoriet har en unik position som uafhængig institution. Vi har et lille sekretariat, der i det daglige skal løse mange forskellige opgaver – fra praktisk mødeafholdelse til faglig udvikling. Som person søger vi derfor en kollega, der er en udpræget holdspiller.

Vi forventer, at du har:

  • Et skarpt øje for den gode historie og flair for at formidle kompliceret stof.
  • Erfaring med at facilitere og lede processer med mange interessenter
  • Erfaring med fysisk planlægning bredt forstået.
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund

Vi sætter pris på at du har:

  • Erfaring med undervisning og kendskab til forskellige læringsstile
  • Erfaring med fundraising
  • Kendskab til e-learning, SOME-strategier, podcasts og videoproduktion
  • Et tværfagligt netværk blandt yngre planlæggere og studerende

Dine arbejdsopgaver kommer til at bestå af:

  • Udvikling og gennemførelse af kurser og konferencer
  • Formidling og markedsføring af byplanlaboratoriets aktiviteter
  • Rådgivning i strategisk kommunikation og facilitering af faglige netværk
  • Udvikling og gennemførelse det årlige byplanmøde i samarbejde med projektlederen

Stillingen forventes besat 1. januar 2020.

Ansøgningsfrist: 12. november 2019 kl. 12.00

Send ansøgningen pr. mail til ehj@byplanlab.dk Spørgsmål kan rettes til direktør Ellen Højgaard Jensen

Dansk Byplanlaboratorium er en uafhængig institution, som arbejder med at udvikle og formidle dansk planlægning. Det sker gennem kurser, konferencer, faglige netværk og projekter, der skaber ny viden og udvikler planlægningen. Se mere på www.byplanlab.dk