Syddjurs Kommune søger en projektleder, der i de kommende år skal sikre udviklingen og fremdriften af projektet "Ebeltoft i Udvikling". Til dette vigtige projekt søger Syddjurs Kommune en erfaren og driftig projektleder, der skal kunne spænde over et bredt felt af opgaver som: Strategisk byledelse, fysisk planlægning, netværksledelse, samarbejde med borgere, interessenter og investorer, fundraising, kommunikation og styring af økonomi. Ebeltoft er en by med 8.700 indbyggere og smukt beliggende ved Ebeltoft Vig. Byen er en del af Nationalpark Mols Bjerge. Byen har et rigt kulturliv og er kendetegnet ved engagerede borgere og et aktivt handelsliv. Hvert år får byen besøg af tusindvis af turister, som oplever den velbevarede bymidte og attraktionerne langs havnen som Fregatten Jylland, Glasmuseet og fiskerihavnen. Maltfabrikken genåbnede som kulturcenter i 2020, og danner gennem lokale partnerskaber rammerne for museum, bibliotek, borgerservice, kreative iværksættere, en afdeling af Statens Værksteder for Kunst, spisested og bryggeri. Ebeltoft i Udvikling er et unikt og ambitiøst udviklingsprojekt, hvor kommune, borgere, erhvervsliv og kulturliv i fællesskab arbejder sammen om Ebeltofts udvikling som en moderne søkøbstad. Syddjurs Kommune Læs det fulde stillingsopslag her Kontaktperson Rune Asmussen Ansøgningsfrist 01/05/2021 Webside Syddjurs Kommune