Vil du stå i spidsen for en stor velfungerende driftsorganisation med 145 medarbejdere og ledere, som med rette er stolte af deres arbejdsplads? Vil du være chef i en af landets mest ambitiøse kommuner, som sætter dagsordenen på klimaområdet og den grønne omstilling, og som tør gå helt nye veje i forhold til borgerinddragelse og samskabelse? Og vil du være chef i en stor ressourcestærk kommune med dygtige medarbejdere og ledere og forventningsfulde borgere, som med sikkerhed udfordrer dig? Så søger Gentofte Kommune en ny park- og vejchef. Park og Vej er en del af direktørområdet Teknik og Miljø, som arbejder med visionen, at kommunens fysiske rammer bidrager til borgernes og brugernes trivsel og muligheder for udfoldelse, og at rammerne er bæredygtige og opleves som varierende, æstetiske og sikre at færdes i. Her spiller Park og Vej en helt central rolle. Som ny park- og vejchef skal du lede den fortsatte drift og udvikling af Park og Vej. Det handler bl.a. om at udvikle nye grønne og bæredygtige løsninger på områder som klima, biodiversitet, trafik og mobilitet. Og det handler om at udvikle organisationen og nye måder at arbejde på f.eks. i forhold til digitalisering, nudging og samskabelse. Samtidig handler det om at skabe tid og rum til strategisk ledelse og samtidig fastholde en velfungerende drift med høj kvalitet i opgaveløsning og borgerbetjening. Gentofte Kommune Læs det fulde stillingsopslag her Kontaktperson Lis Bjerremand Ansøgningsfrist 24/01/2022 Webside Gentofte Kommune