Britt Vorgod Pedersen bliver sekretariatschef for ny indsats om klima og planlægning

Foto: Astrid Maria Rasmussen, CPH Village

Britt Vorgod Pedersen bliver sekretariatschef for ny indsats om klima og planlægning

For at understøtte arbejdet med klima i de kommende planstrategier, kommuneplaner og lokalplaner har Realdania og Bolig- og Planstyrelsen dannet partnerskabet plan22+. Partnerskabet kan nu løfte sløret for, hvem der skal lede indsatsen i de næste 5 år. Vi er så heldige at Britt Vorgod Pedersen har sat sig i stolen d. 1. maj.

Britt er civilingeniør og har en solid erfaring med byplanlægning fra Gladsaxe Kommune, Miljøministeriet og Københavns Amt.
Hun understreger at grøn omstilling og bæredygtig udvikling er essentiel for vores børn og børnebørns fremtid – og at hun ser frem til at kunne understøtte den udvikling. Samtidig understreger hun, at kommunerne er meget forskellige, og at der vil være mange veje til målet.

Plan22+ forankres som en selvstændig enhed hos Dansk Byplanlaboratorium.

Læs mere