Ny planchef til Herning Kommune

Vil du være med til at lægge de store planer?

Efter 25 år ved rorstangen har vores nuværende planchef besluttet, at ødegården i Sverige, børnebørnene og renoveringen af gamle biler kalder. Han efterlader en veldrevet afdeling med dedikerede og professionelle medarbejdere, som du nu har chancen for at stå i spidsen for. Som planchef skal du være deres faglige inspiration og fyrtårnet, når vi skal omsætte ønsket om at arbejde med ambitiøs byplanlægning og udvikling af hele vores kommune til konkrete planer.

Ligesom os tror du på, at vi skaber bedst i fællesskab. Vi er af den overbevisning, at samarbejde er afgørende for god planlægning, og det er både samarbejdet med politikerne, borgerne, udviklere, andre kommunale forvaltninger og øvrige interessenter. Du skal være velfunderet, så du kan sætte retning og trække af på de beslutninger, som sikrer fremdrift og udvikling, i de projekter vi arbejder med.

Herning Kommune er geografisk rigtig stor, og der sker en masse udvikling både i Herning by og i oplandet. Der er allerede en masse spændende projekter som ligger lige for. Som eksempler kan nævnes omdannelsen af den gamle sygehusgrund i Hernings midtby til et levende byrum. Vi kalder det Herning+. Der er også et stort byudviklingsprojekt omkring udgravningen af den nye Holing Sø og dannelsen af en helt ny bydel omkring det nye hospital i Gødstrup.

Fælles for alle projekter er, at de kræver en visionær planchef med udsyn og sans for kvalitet i byudviklingen. Vores udvikling skal nyskabe rammerne om menneskers gode liv, og det handler mindst lige så meget om det, der sker mellem bygninger som det, der sker inden i dem. Selv om vi er i hjertet af Jylland, så er vi optagede af det knap så jyske ord "liveability". For os handler det om at skabe rammerne om gode liv for alle vores indbyggere.

 

Herning kommune
Kontaktperson
Direktør for By, Erhverv & Kultur Jørgen Krogh Tlf. 20 67 41 43
Ansøgningsfrist
Silkeborg Kommune
Vi søger dygtige kommuneplanlæggere, der med faglig nysgerrighed og sikker projektledelse kan tage aktivt del i planlægningen, herunder dialog med borgere, udvi
Ansøgningsfrist:
Herning kommune
Ansøgningsfrist:
Haderslev Kommune
Vi søger en landzonesagsbehandler, der også vil kunne bidrage til åben-land planlægning, lokalplaner eller udstykningssager afhængigt af kompetencer og udviklin
Ansøgningsfrist:
Dansk Byplanlaboratorium
Kunne du tænke dig at arbejde med bæredygtig byplanlægning?
Ansøgningsfrist:
Næstved Kommune
Vi søger to lokalplanlæggere til erhvervs- og boligplanlægning, samt én lokalplanlægger til planlægning af anlæg til vedvarende energi (VE) til Sjællands arealm
Ansøgningsfrist: