Vandet i Værebro Ådal ved ikke, at det faktisk sorterer under de administrative grænser af 8 kommuner og 3 forsyningsvirksomheder – og at mange andre aktører lever med det, til tider forbander det eller i hvert fald er dybt interesserede i det. Men da naturens love ikke sådan lader sig ændre, er det i stedet op til aktørerne at finde måder at håndtere vandet på – på tværs af administrative skel. At det blandt andet kræver en ændring af Vandløbsloven viser et netop afsluttet projekt om Værebro Å. 

Værebro Å består af 37 vandløb, som løber igennem 8 kommuner fra øst ved Smørmosen i Herlev til vest i Frederikssund og Roskilde kommuner, hvor åen løber ud i Roskilde Fjord. Særligt i de lavest liggende områder i Egedal og Roskilde Kommuner volder åen store problemer for lokale beboere og landmænd, når den ved større regnhændelser går over sine bredder. Oplandet til Værebro Å er primært beliggende i det åbne land. Faktisk er kun ca. 20% af oplandet beliggende i byzone, og kun ca. 5% af arealet vurderes at være befæstet. Det betyder, at de løsninger, der skal skabes for Værebro Å, ser markant anderledes ud end mange af andre å-samarbejdsprojekter.

Projektet

Projektet ’Vandoplandsbaseret samarbejde langs Værebro Å’ handler om klimatilpasning i hele oplandet til Værebro å. Oplandet strækker sig ind i otte kommuner, der sammen med deres tre forsyningsvirksomheder og med opbakning fra Region Hovedstaden er gået sammen om at undersøge og klarlægge mulighederne for klimatilpasning og samarbejde om projektet i fremtiden. En initiativgruppe bestående af Fonden Teknologirådet, Teknologisk Institut og Dansk Byplanlaboratorium har været drivende kræfter i arbejdet med at få samlet de mange aktører, inden projektet for alvor gik i gang. 

Projektet ’Vandoplandsbaseret samarbejde langs Værebro Å’ udspringer af et andet projekt, hvor Teknologirådet, Concito og Byplanlaboratoriet også deltog, nemlig ’Vand på Tværs’, der blev afviklet i 2016-2017 med Region Hovedstaden som opdragsgiver. Her samledes de 7 kommuner, Egedal, Roskilde, Frederikssund, Furesø, Ballerup, Herlev og Gladsaxe, og forsyningerne HOFOR, Novafos og Fors for første gang. Hovedkonklusionen i projektet var, at der er behov for at drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde, men også behov for at klarlægge de fælles problemstillinger og ikke mindst skabe overblik over løsningsmulighederne indenfor oplandet. 

’Vandoplandsbaseret samarbejde langs Værebro Å’ har kørt fra efteråret 2018 til maj 2019, og kan måske bedst karakteriseres som et Fase 0.1-projekt, hvor formålet har været at skabe overblik over både tekniske data og plandata samt eksisterende samarbejder og erfaringer fra andre regionale klimatilpasningsprojekter. Herudover har formålet også være at skabe et godt grundlag for et videre arbejde og samarbejde.

Projektet indskriver sig i en række å-samarbejdsprojekter, f.eks. samarbejder om Gudenåen, Storå, Harrestrup Å m.fl. I løbet af projektet er der indsamlet erfaringer fra de andre projekter, og selvom de på mange måder kan bruges som inspiration til det samarbejde, der skal etableres omkring Værebro Å, adskiller Værebro Å, sig især ved, at så store dele af oplandet er beliggende i det åbne land. Det betyder bl.a., at det kan blive svært at lære direkte af de løsninger, som ligger i Harrestrup Å-projektet. Derimod er videndeling og erfaringsudveksling et vigtigt link imellem de to projekter.

Projektet er et regionalt samarbejdsprojekt mellem 8 kommuner, tre forsyningsvirksomheder, Region Hovedstaden og Call Copenhagen. Projektet har rent praktisk kørt i to sideløbende spor – et teknisk spor og et dialogspor. 

At undersøge muligheder for fremtidigt regionalt samarbejde om vandoplandet for Værebro Å samt at indsamle data, der kan anvendes som grundlag for en eventuel fælles hydraulisk model.

COWI har bistået det tekniske spor i projektet, hvor hovedfokus har været at samle alle eksisterende data, f.eks. vandstandsmålinger, nedbørsdata, vejrdata, hydrauliske data, geotekniske målinger osv. Alle kommuner og forsyninger har bidraget med eksisterende data, som nu, efter grundig sortering og vurdering i princippet ligger klart, til at skabe en egentlig fælles hydraulisk model. 

Alle resultater af projektet er samlet i en afrapportering for hhv. Tekniksporet og Dialogsporet. Herudover er der udpeget principper for en række scenarier over fremtidige løsninger i ådalen, hvis potentialer man fra projektets side anbefaler at få undersøgt nærmere. Alle resultater er videregivet til de deltagende kommuner, hvor Egedal Kommune vil være tovholder for den  politiske proces. 

De 8 kommuner i projektet er Herlev, Gladsaxe, Furesø, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Allerød og Roskilde. De 3 forsyningsvirksomheder er Novafos A/S, HOFOR A/S og Fors A/S. Øvrige interessenter i projektet: Region Hovedstaden og Call Copenhagen. Dialogsporet er faciliteret af Fonden Teknologirådet (projektleder), Teknologisk Institut og Dansk Byplanlaboratorium.  Sporets arbejde er finansieret af brancheorganisationen Forsikring & pension. Teknisk rådgiver for tekniksporet har været COWI A/S. Sporets arbejde er finansieret 50/50% af de tre forsyningsvirksomheder i fællesskab og Den regionale Taskforce KLIKOVAND. Projektet har kørt fra november 2018 til maj 2019.

Vi er mange, der kunne lære noget af de folk, der til daglig arbejder med vand rundt omkring i kommunerne.

Replik

Søren Gram, Fonden Teknologirådet, projektleder for dialogsporet siger:

”Vores rolle i dialogsporet har først og fremmest været at samle alle parterne omkring bordet, at sikre den praktiske fremdrift i form af mødeaktiviteter, men også at samle erfaringer fra nogle af de andre å-samarbejdsprojekter, der er i gang i hele landet. Det er vigtigt for os, at de erfaringer, man gør sig i så stort et projekt, kan bruges af andre og ikke mindst i det videre forløb indenfor projektet her.

Et regionalt projekt med så mange parter som her er aldrig let. Hverken på skrivebordet eller i praksis. Det har derfor været enormt interessant at følge den dialog, der har været i projektet. Fra det første møde i koordinationsgruppen, til det sidste afsluttende møde imellem alle parter, den 24. april. Der er ingen tvivl om, at metoden med at samle alle de eksisterende tekniske data sammen, har været rigtigt givende. Den har bragt alle parterne sammen, og fokus har været på, at få skabt det bedst mulige afsæt for det videre samarbejde, fremfor kun at diskutere selve formen. Vi tror på, at noget af det, der kommer til at bære det her samarbejde videre, er de gode samarbejdstraditioner, der allerede er på vandområdet.

Vi er mange, der kunne lære noget af de folk, der til daglig arbejder med vand rundt omkring i kommunerne. De har nemlig for længst indset det, som alle vi andre først er ved at lære: Nemlig at vandet løber nedad, det kom først og det tager sig hverken af myndighedsgrænser eller fine ord. Derfor bliver man bare nødt til at samarbejde, og det er ikke så svært, som det måske lyder.

Første del af projektet er afsluttet nu, men overordnet må man sige, at det fortsat er i en vigtig modningsfase, og det er umuligt at sige, hvordan samarbejdet og løsningerne vil se ud i fremtiden. Samarbejde på alle niveauer er vigtigt. Initiativer fra centraladministrativt hold er afgørende, men derudover er det positivt at det tværkommunale samarbejde på politisk niveau allerede er igangsat. Projektet her drager det administrative niveau ind, lige såvel som det har bidraget til at få samlet de tre forsyningsvirksomheder.”

Læs videre

- Se artikel i Byplan Nyt om Værebro Å-projektet
- Se projektets afsluttende rapport
- Se COWIs datakatalog
- Se Teknologirådets projektbeskrivelse