Hovedoplægsholdere

Hovedoplægsholdere

Læs hvilke oplægsholdere, der er en del af Byplanmødets plenumprogram.

 

Mette Lis Andersen

 

Direktør Mette Lis Andersen, indehaver af konsulentfirmaet ”Fru Andersen”, der siden 2015 har rådgivet om byudviklingsprojekter. Født i 1955 og uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. Desuden bestyrelsesformand for KADKs bestyrelse (Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering) og SLA Arkitekter. Tidligere administrerende direktør i Realdania By, samt Københavns og Hillerød kommuner mm.  

 

Thomas Andresen

 

Borgmester Thomas Andresen (V) Aabenraa Kommune har været byrådsmedlem siden 2010 og borgmester siden 2014. Født i 1964, uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Horsens og tidligere projektleder i virksomhederne Skovbohuse og Skanska og administrerende direktør i Daugaard Pedersen Aabenraa A/S. 

 

Erik Lauritzen

 

Borgmester Erik Lauritsen (S), Sønderborg Kommune, har været byrådsmedlem Siden 2007 og borgmester siden 2014. Født i 1960 og i mange år selvstændig landmand, senere uddannet landbrugsteknolog og økonomikonsulent og tidligere lærer ved Gråsten Landbrugsskole. 

 

Stephan Kleinsmidt

 

Byråd Stephan Kleinschmidt, Stadt Flensburg og viceborgmester (SL), Sønderborg Kommune. Født i 1977 og uddannet Marketing Economist, Aarhus Business Academy. ’Byråd’ eller Dezernent på tysk er en forvaltningschef/topembedsmand i en rådmandslignende funktion. Tidligere politisk rådgiver for statskancelliet i Slesvig-Holsten. 

 

Siegfried Matlok

 

Politisk kommentator Siegfried Matlok. Født i 1945 i Flensborg. Tidligere og i mere end 40 år chefredaktør på Der Nordschleswiger, det tyske mindretals dagblad i Sønderjylland. Nu politisk kommentator ikke kun for sit gamle blad, men også tv-vært for programmet „Dansk-tysk med Matlok“ på DK4 og konsulent for Schackenborg Fonden.