Nakskov – metropol i landzone

Nakskov – metropol i landzone

Bustur med byvandring arrangeret i samarbejde med Lolland Kommune

Nakskov er byen, der rummer nærmest umulige modsætninger. Som Lolland Kommunes største by og gammel industriby er byen udfordret af faldende befolkningstal med synlige konsekvenser. Nakskov er desuden oversvømmelsestruet. Et strategisk byrumsprogram danner grundlaget for en nødvendig omstilling af bymidten. På byvandringen til Axeltorv udfolder vi tankerne bag programmet.

Vi besøger Søhusene, hvor traditionelle boligblokke er transformeret til færre boliger, som svar på en faldende efterspørgsel på almene boliger.Vi ser på muligheder for klimatilpasning og højvandssikring ved Nakskov Havn og taler om de udfordringer, der opstår ved fortsat at satse på en aktiv erhvervshavn tæt på bymidten, som samtidig skal være et samlingspunkt for byens borgere.