Femern og den regionale udvikling

Femern og den regionale udvikling

Bustur arrangeret i samarbejde med Femern A/S og Lolland kommune

Det meget store anlægsprojekt, Femernforbindelsen, kan skabe muligheder for hele regionen, men mest direkte påvirkes Lolland-Falster og området Holeby-Rødby-Rødbyhavn. Med den markante affolkning i netop dette område opstår der med Femernprojektet et spændingsfelt mellem udvikling og afvikling.

På udflugten besøger vi Videnscenter Råhavegård, der er hjemsted for en række organisationer, der bidrager til regional udvikling. Derefter kører vi videre til landskabet ved Holeby-Rødby-Rødbyhavn, der i Lolland Kommunes nye bymønster er udpeget som ét samlet udviklingsområde. Her hører vi om den nye station, udviklingsplaner for området og den igangværende planlægning for midlertidige boliger til tunnelbyggere.

Desuden skal vi på Femern Infocenter høre om verdens største sænketunnel.