Kvalitet i kystbyerne

Kvalitet i kystbyerne

Bustur arrangeret i samarbejde med Guldborgsund Kommune

Udflugten viser eksempler på omdannelse af mindre byer, hvor kvalitetsforbedring sker gennem aktiv borgerdeltagelse. På vej mod Gedser hører vi om planerne for omdannelse af en landsby i symbiose med en aktiv færgehavn. Vi bliver introduceret til de store investeringer i ny færgehavn og fremtidssikring af Gedser havn. Her tages der hensyn til bevaring og genbrug af historiske bygninger, og havneudviklingen tilpasses byen og naturområderne.

Vi besøger Formidlingshuset Marinestationen på Gedser Odde. Her hører vi hører om udfordringer ved omdannelse i kystlandskabet. Desuden besøger vi ferie- og badebyen Marielyst med det ny anlagte torve- og strandstrøg, som indgår i kampagnen Kvalitet i kysternes turistbyer.