14: ProjectZero og strategisk partnerskab om co2-neutralitet

14: ProjectZero og strategisk partnerskab om co2-neutralitet

Bustur med besøg tilrettelagt i partnerskab med Sønderborg Kommune og Project Zero

ProjectZero er Sønderborgs vision om at reducere områdets co2-udledning til 0 i 2029 – og samtidig skabe nye kompetencer og grønne jobs. På udflugten gør vi status på indsatserne, som er godt halvvejs. Vi besøger Project Zero på Alsion, der i sin tid blev oprettet, fordi det lokale erhvervsliv manglede kvalificeret arbejdskraft. Der oprettes stadig nye uddannelser, hvilket gør at lokale virksomheder som Danfoss og Linak nu kan hente deres kommende medarbejdere lokalt.

På udflugten oplever vi:

  • Alsion og Syddansk Universitet, hvor der forskes i ligeså høj grad, som der uddannes. Det betyder, at der udvikles teknologier og løsninger, der kan løse fremtidens opgaver.
  • Nogle af ProjektZeros løsninger, som etableres i private hjem og hos virksomheder. Vi diskuterer om borgere og virksomheder tager ejerskab til de co2 besparende tiltag og diskuterer om guleroden er stor nok til at få folk med.
  • Busholdepladsen og gasanlægget i Ragebøl, hvor vi ser nærmere på de bybusser, der kører på biogas – her hører vi mere om udfordringerne ved implementering af gasbusser i den daglige drift.

Denne udflugt ender kl. 15.00 på Alsion ved Sønderborg Station, hvor der finder en lille afslutning af Byplanmødet sted. Kl.15.30 kører busserne mod Skansen i Sønderborg og Sønderborg lufthavn. Tog til København afgår fra Sønderborg Station kl. 15.35.