F. Hvem har ansvaret?

F. Hvem har ansvaret?

Nye roller mellem kommune og borgere

Oplæg og workshop

Historisk har vi udviklet en stærk offentlig sektor med et højt serviceniveau, klare retningslinjer og store forventninger fra borgerne. Men hvad betyder det for det kollektive ansvar og medborgerskab? Er der kommet et for stort skel imellem kommunes ansvar og borgernes kollektive rolle i et velfungerende samfund? I denne session sætter vi fokus på den demokratiske dialog med borgerne og rammerne for lokalsamfundets engagement og medejerskab. Hvordan kan vi udvikle projekter, hvor borgere og civilsamfund får indflydelse og spiller en aktiv rolle i lokal velfærd og udvikling? Hvad sker der, hvis vi gentænker vores roller? Hvad kræver det af os som projektledere og byudviklere at træde et skridt tilbage og starte med ”et blankt papir”, der giver plads til, at borgerne tager teten og skaber indholdet? 

Workshoppen fokuserer på at udvikle nye løsninger gennem samarbejde med borgere og civilsamfund, som forudsætning for fremtidens resiliente byudvikling. Workshoppen kombinerer præsentationer, diskussioner og praktiske øvelser. Deltagerne introduceres til borgerdrevne projekter via Pecha Kucha-formatet og tester redskabet ”fællesskabslaboratorium” – en model der udfordrer vanetænkning og kan facilitere en dialog med borgerne om medborgerskab og lokalt ansvar.