I. Mad i planlægning

I. Mad i planlægning

Oplæg og workshop

Hvordan kan mad, det spisende menneske og planlægning spille sammen? I denne workshopbaserede session undersøger vi, hvordan vi kan tænke madproduktion tættere på – og i – byerne og de steder hvor vi bor. Hvordan skalerer vi lokale, frivilligt drevne projekter, så de rækker ud over den gode fortælling?

Er der potentiale for mad som strategisk greb i planlægning – og som bindeled mellem klimasikring, sundhed, fællesskab og byudvikling. Bynære madsystemer kan ikke kun bidrage til bedre madsikkerhed og sundere liv, men også styrke biodiversitet, skabe sanselige oplevelsesrum og indgå som del af klimatilpasningen i grønne og blå strukturer.

Workshoppen inviterer til fælles refleksion og konkret idéudvikling om madens rolle i fremtidens planlægning – fra politik til praksis.