Økonomi i byudviklingsprojekter

Økonomi i byudviklingsprojekter

Redskabskursus - 2 kursusgange i Odense d. 5.5 og 17.5 2022

Er du kommunal planlægger eller projekterende arkitekt og arbejder du med byudvikling, så er kurset ”Økonomi i byudviklingsprojekter” måske noget for dig. Med kurset bliver du klædt på til at forstå investorers og developeres regnestykker, og du bliver selv trænet i at lave ”quick and dirty” regnestykker, der giver et overordnet indtryk af økonomien i dit eget byudviklingsprojekt.
Det betyder, at du kan gå styrket ind i samtaler og forhandlinger med private developere. På kurset får vi bla. oplæg fra private udviklere, og får indblik i, hvordan de arbejder med økonomien og ser på det kommunale plangrundlag og samarbejdet med kommunerne.
Kurset benytter sig af forskellige læringsformer som oplæg, sparring og gruppediskussioner. Deltagerne inddeles i arbejdsgrupper på tværs af kommuner/virksomheder og grupperne arbejder med én valgt byudviklingscase. Det forventes, at grupperne bruger tid på at lave lektier mellem de to kursusgange.

Lektier forud for kursusgang 1
Med på kurset skal du bringe en projektudviklingscase. Det skal være et byudviklingsområde/ byomdannelsesområde, som I kan arbejde med i løbet af kurset. Overordnet handler opgaven bla. om, at få erfaring med at opstille et realistisk regnestykke på, hvad en projektudviklingscase kan ’bære’ af planlægningsmæssige krav.
Desuden er det på kursusdagene et must at medbringe en pc med Excel-regneark, da en større del af kurset går med gennemgang af regneark, regneeksempler og egne udregninger.

Se programmet

Tid og sted
5. maj og 17. maj 2022 i Odense

Kontakt: Projektleder Michael Nørgaard, Dansk Byplanlaboratorium.

 

Sted
Odense
Pris
5.200,- for tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium i 2022. 6.900,- for andre.
Kursusdato
Tilmeldingsfrist
Efter d. 5. april er tilmeldingen bindende, og beløbet refunderes ikke ved afmelding.