Det er nemt at forestille sig en fremtid, vi ikke ønsker

Det er nemt at forestille sig en fremtid, vi ikke ønsker

LEDER Byplan Nyt 4 2020

Om hundrede år er alting glemt – eller er det? Der er sikkert ikke nogen, der kan huske mig eller dig, men de kan huske det samfund, vi efterlod os. De bygninger, den natur og de landskaber, vi ændrer i dag, vil kunne opleves om hundrede år – i 2121. Uanset hvilke valg, vi tager, så kan vi ikke undgå at kolonialisere fremtiden.

Det er svært – for ikke at sige umuligt – at forestille sig hvilket samfund, der venter vores bør-nebørn. Men vi er nødt til at se i krystalkuglen. Vi skylder dem at tage modige beslutninger i de kommende år. Ellers får vi i værste fald byer, der er præget af frygt, usikkerhed og kaos. Dystopier er der nok af.

For 100 år siden mødtes en flok lærde mænd – for det var kun mænd – for at udvikle skønne boliger. De var medlemmer af foreningen Bedre Byggeskik, og de fleste af de huse, der er bygget efter deres forskrifter, er meget attraktive den dag i dag. Bedre Byggeskik var stiftet i 1915.

I 1921 begyndte de lærde herrer for alvor at interessere sig for byudvikling og i efteråret så Dansk Byplan-laboratorium dagens lys. Stifterne ønskede at præge mere end enkelte bygninger, og de så et stort behov for at styre udviklingen

I 1921 begyndte de lærde herrer for alvor at interessere sig for byudvikling og i efteråret så Dansk Byplan-laboratorium dagens lys. Stifterne ønskede at præge mere end enkelte bygninger, og de så et stort behov for at styre udviklingen, så byerne kunne blive både skønne og sunde at leve i. Det er værd at bemærke, at byplanlægning allerede på det tidspunkt var en tværfaglig disciplin. Stifterne var arkitekter, ingeniører og medicinere, og deres første sag var at tale for mere lovgivning på området. Byplanloven kom, og siden da har det med varierende kraft været muligt at styre byvæksten i Danmark. Men den måde, vi har planlagt på, er under pres. Vi står overfor helt nye udfordringer og har derfor behov for nye planredskaber og nye metoder til at tænke langt mere bæredygtigt og cirkulært.

Derfor ser vi stadig frem til evalueringen af planloven – for med justeringer og med en formålsparagraf, der inkluderer klimaet og har C02-reduktion som mål, kan netop planlægningen bidrage væsentligt til den grønne omstilling. Det er væsentligt, at vi genbruger de byområder, der allerede er bygget, og at vi sikrer en bæredygtig mobilitet mellem byerne.

I Byplanlaboratoriet har vi glædet os som små børn til 2021. Det er ikke hver dag, man bliver 100 år. Vi har forberedt den helt store fest, og vi skyder en visionær studenterkonkurrence i gang. For det er de unge, der skal på banen. Et perspektiv i konkurrenceoplægget er, at vi er i en tid, hvor det er nemt at forestille sig en fremtid, vi ikke ønsker. Som jeg skrev i indledningen, så er der rigtig mange bud på dystopier. I jubilæumsåret vil vi imidlertid sætte spot på den fremtid, som vi gerne vil være en del af. Vi skal have optimismen og fremskridtstroen tilbage og i fællesskab forme en bæredygtig fremtid. Der er mere end nogensinde brug for utopier, og i Byplanlaboratoriet vil vi gerne bidrage.

Om 100 år vil man vil huske de valg, vi tager lige nu. Godt nytår!

Ellen Højgaard Jensen, direktør
for Dansk Byplanlaboratorium