Ellen Højgaard Jensen: Ny styrelse giver håb for fremtidens bæredygtige byområder

Ellen Højgaard Jensen: Ny styrelse giver håb for fremtidens bæredygtige byområder

KOMMENTAR i Altinget 8. februar 2021

Det er på tide, at klimahensyn skrives ind i planloven. Det kan det nye Indenrigs- og Boligministerium forhåbentlig hjælpe med, skriver Ellen Højgaard Jensen i sin kommentar.

Midt i denne lidt triste tid har vi fået en nyhed, der giver håb om et mere bæredygtigt og sammenhængende land. Vi har nemlig fået et indenrigs og boligministerium, hvor planloven også placeres og hvor der bliver oprettet en bolig- og planstyrelse. Det er vi utrolig glade for i Dansk Byplanlaboratorium, for det giver den nye indenrigs og boligminister Kaare Dybvad de redskaber, han skal bruge – samlet under samme hat.

Planlovsevaluering følger med

Kaare Dybvad får evalueringen af planloven med i købet. Den var godt i gang, da Coronaen ramte og vi venter spændt på at arbejdet genoptages. Målet er at skabe en planlov, der understøtter den grønne omstilling og et første skridt kan være at skrive klima ind i formålsparagraffen. Fysisk planlægning er et vigtigt og på mange måder underkendt instrument i forbindelse med C02 reduktion. F.eks. betyder det meget, hvor folk bosætter sig og hvordan de kommer til og fra arbejde.

I forhold til udvikling af nye byområder skal der også tænkes nyt. Rundt omkring i kommunerne er der en stadigt voksende interesse for at udvikle bæredygtige byområder. Men mange politikere bliver overraskede over, hvor få muligheder de har for rent faktisk at planlægge bæredygtigt i deres lokalplaner. Hele lokalplaninstrumentet er skabt til at sikre arkitektonisk og volumenmæssige kvaliteter – og ikke til at skabe en bæredygtige byer. Derfor er der behov for at udvide mulighederne. Og det haster!

Hvad kan man regulere i lokalplanen i dag?

Lokalplanen giver faktisk en række konkrete muligheder for at styrke bæredygtigheden. Men de er ret fragmenterede og hele lovkomplekset er født i en anden tid. Men det er muligt at planlægge lokal afledning af regnvand, belægningstyper, cykelstativer, cykelstier og gangforhold, parkering, fælleshuse, opstilling af affaldsskure og komposteringsplads, indretning af uderum og f.eks. bevaring af træer. Endelig kan kommunen via størrelse og karakter af bebyggelsen sørge for at udnytte tæthed, læ, og sol optimalt. Det lyder alt sammen fint, men der mangler noget.

Lokalplanen kan ikke regulere cirkulære stofstrømme og materialevalg

I mange af de høringssvar, der kom ind da planloven var til debat i slutningen af 2019, blev der efterlyst mere håndfaste redskaber til planlægning af en bæredygtig by. Det blev fremhævet, at lokalplanen f.eks. ikke kan indeholde bestemmelser, der handler om lokalområdets energi- og stofstrømme, ressourceforbrug, affaldshåndtering eller drift af de grønne områder – herunder biodiversitet, biofaktor og livscyklusberegninger. Man kan f.eks. indskrive retningslinjer om solceller og solfangere i bebyggelsen, men man kan ikke påbyde det. Den eneste mulighed kommunerne har for at planlægge disse vigtige ting er hvis de selv ejer jorden.

EU’s regler må udfordres

Når det kommer til krav om bæredygtige materialer i byggeriet, står det sløjt til med mulighederne for at stille krav i lokalplanerne. Siden 2007 har vi stillet spørgsmålet igen og igen. ”Hvorfor kan vi ikke stille krav om bæredygtige materialer i planlægningen og byggeriet?” Og i alle årene har svaret været at EU-reglerne spænder ben. Men i 2021 må principper om klimavenlighed, bæredygtighed og cirkulær økonomi snart være at finde i grundlaget for de krav, der stilles til de materialer vi anvender i vores byggeri.

Vi skal genbruge bystrukturen

Med mere end 500 nye lokalplaner om året er der gang i byggeriet. Her er det vigtigt at huske på at den mest bæredygtige by oftest er den by, vi allerede har. Planlægningen skal derfor styrke en udvikling, hvor vi bruger den infrastruktur, der allerede er udlagt og den bygningsmasse, vi allerede har til rådighed. Det kan kommunerne regulere i deres kommuneplaner, men der er også brug for statslig styring – f.eks. i Fingerplanens område. Og nu er der en unik chance for at nå i mål. Vi deltager meget gerne i udviklingen af en ny planlov og i debatten om hvordan landet og byerne kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning. Det er der behov for.

 

Se Ellen Højgard Jensens kommentar i Altinget, 8. februar 2021