Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Vi følger gældende Covid-19 retningslinjer.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Klima på alle planer
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAP - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
BestIl Byplan Nyt
Leder fra Byplan Nyt 2, 2016
Fortidens helte opdyrkede landet. I 1800-tallet foregik der en kæmpe forvandling af det danske landskab. Plantager blev anlagt, søer og fjorde blev inddæmmet og land blev lagt under plov. Der var en vældig aktivitet. Men ikke alle var lige begejstrede. HC Andersen, skrev i 1859: ”Skynd dig, kom! Om føje år heden som en kornmark står”. Der opstod landbrug overalt, og i 1950´erne var der 200.000 selvstændige landbrug. Det danske kulturlandskab var skabt. Det er stadig vores fælles reference og vi har i dag en miljø- og fødevareminister, der netop er blevet citeret for at sige, at for ham er en rapsmark også natur. Men markerne til de 7-10.000 industrielle heltidslandbrug vi har tilbage har ofte et ringe naturindhold.
"Alt kan ikke løses ved at bytte arealer. Der skal også prioriteres
Sammenlægningen af de mange små brug har også betydet, at rigtig mange bedrifter har spredte jorde. Det giver en uhensigtsmæssig drift og meget transport. Derfor er der opstået en god ide. Nemlig jordfordeling. I Skive, i Jammerbugt og i Ringkøbing-Skjern forhandles der om at samle jorderne i større enheder. Landmændene får en mere rationel drift, sårbare naturtyper friholdes, kommunerne kan tilbyde udsigtsgrunde og der etableres nye rekreative stier. Men alt kan ikke løses ved at bytte arealer. Der skal også prioriteres. Vi vil mere, end vi har plads til – også selvom vi begynder at planlægge for spændende, multifunktionelle landskaber. Skal vi begrænse byvæksten? Skal vi have mere skov? Skal landbrugsarealet udvides i forbindelse med omlægning til økologisk drift? Skal der være plads til vindmøller og biogasanlæg? Og vil vandstandsstigningerne betyde, at vi får stadig mindre areal? Det er store og væsentlige spørgsmål. Teknologirådets 250 repræsentativt udvalgte borgere ønsker mere skov og sammenhængende naturområder. For mig er det også voldsomt interessant at ca. 90% ønsker mere styring. I mine ører betyder det, at der er behov for mere planlægning– men det er måske bare mig?
Ellen Højgaard Jensen
Direktør for Dansk Byplanlaboratorium
