Nye hårdtslående værktøjer til kommunalpolitikerne skal sikre en grønnere udvikling af de danske byer.

Nye hårdtslående værktøjer til kommunalpolitikerne skal sikre en grønnere udvikling af de danske byer.

ARTIKEL i Altinget
af Birk Sebastian Kotkas, Journalist
2. juni2021


I det nye udspil – Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling – lægger S-regeringen op til at give kommunerne tre nye beføjelser, så kommunalbestyrelserne fremover kan: fastsætte en minimumsprocent for begrønning af et bestemt område, stille krav til kvaliteten af bynatur og give midlertidige tilladelser til byhaver på ubenyttede områder.

Lokalplanlægningen er ikke født i en tid, hvor det var klima og natur, der stod i centrum. Den er født i en arkitektonisk dagsorden.
Ellen Højgaard Jensen, Direktør, Dansk Byplanlaboratorium.

Det er redskaber, særligt muligheden for at kunne stille flere bæredygtighedskrav i lokalplanerne, som har været et "meget stort ønske" fra kommunerne, fortæller Ninna Hedeager Olsen (EL), der er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune:

”Hver gang vi sidder på teknik- og miljøudvalgsmøderne i København, er der et flertal af partier, der ærgrer sig over, at vi ikke kan stille klimakrav til byggerierne; kun mere æstetisk krav. Det har vi i Københavns Kommune efterspurgt rigtig, rigtig meget, og jeg tror helt klart, det vil gøre en stor forskel, fordi vi ønsker at bruge vores lokalplanlægning til at skabe bedre og mere bæredygtige byer,” siger Ninna Hedeager Olsen.

I landets næststørste by, Aarhus, fortæller kommunens teknik- og miljørådmand, Bünyamin Simsek (V), at det også i deres kommunalbestyrelse er redskaber, som man har manglet:

"Vi har arbejdet på at værne om og styrke det grønne, og der er også rigtig mange byudviklere og investorer, der er interesserede i at levere på det grønne. Så vi har haft det her fokus, og vi har villet det, men vi har ikke kunnet det med de eksisterende værktøjer," siger han.

FAKTA:
Det foreslår regeringen:

•    Kommuner får muligheder for i nye lokalplaner at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning.
•    Kommuner får mulighed for i kommuneplaner at fastsætte en minimumsprocent for begrønning af et område til brug for lokalplanlægningen.
•    Kommunerne får mulighed for i en lokalplan at planlægge for midlertidig anvendelse af områder, der er midlertidigt ubenyttede, til byhaver i op til 10 år med mulighed for forlængelse.
Kilde: Regeringens udspil: Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling

"Det er i tidsånden"
Hvis du skal have godkendt et stort eller småt byggeprojekt, er det din kommune, der - på baggrund af deres beføjelser i planloven - har til opgave at vurdere, om projektet er lovligt gennem de såkaldte lokalplaner.

Typisk bygger man jo bygningerne først, så hvis pengene løber tør, er det tit træerne og naturen, der ikke bliver til noget.
Nina Hedeager Olsen (EL), Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

I dag kan kommunalbestyrelserne for eksempel stille krav til, hvor høje husene må være, hvad hældningen må være på tagene og hvilken farve facaderne skal være - og i sidste ende kan kræve, at et nyopført byggeri skal rives ned igen.

Men indtil nu har der været meget begrænsede muligheder for, at stille krav om bæredygtighed, forklarer Ellen Højgaard Jensen, der er direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

”Lokalplanlægningen er ikke født i en tid, hvor det var klima og natur, der stod i centrum; den er født i en arkitektonisk dagsorden. Så har man tilføjet en lille smule med byrum og noget omkring klimatilpasning, men ikke bynatur,” siger hun og tilføjer:

”Man kan i dag godt sige, at man gerne vil have nogle grønne facader eller tage, det nye i forslaget er, at man siger noget om kvalitet og biodiversitet. Så det er rigtig fint at få det med ind. Det er i tidsånden.”

Urealiserbare illustrationer
Københavns teknik- og miljøborgmester - der sammen med de øvrige medlemmer i teknik- og miljøudvalget er med til at godkende omkring fem lokalplaner om ugen - mener også, at planloven "måske er lidt forældet".
"Vi vedtager lokalplaner hver gang, der kommer nogen og søger om at bygge et sted i byen - og vi kan i den forbindelse stille en masse forskellige krav, blandt andet det om 25 procent almene boliger. Vi kan også stille krav om, at der skal plantes erstatningstræer, hvis de bliver nødt til at fælde nogen, men i dag skal det være proportionelt. Det betyder, at der er grænser for hvor meget natur vi kan sikre i lokalplanerne," siger Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen.

Selvom de nye byggeprojekter, som bygherrerne præsenterer for kommunalbestyrelsen, ofte er fyldt med "en masse bynatur og biodiversitet," er det ikke altid, at det endelige byggeri afspejler de grønne ambitioner, lyder det fra borgmesteren:

"Bygherrerne kommer tit og præsenterer projekter, hvor der er en masse bynatur og biodiversitet, men det er ikke noget, vi kan kræve af dem i dag; vi kan kun håbe, at de gør det, som de har lovet os. Men typisk bygger man jo bygningerne først, så hvis pengene løber tør, er det tit træerne og naturen, der ikke bliver til noget."

Samme oplevelse deler hendes kollega fra Aarhus, teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek:

"Selvom vi har ønsket det, har vi ikke kunnet stille krav om at de illustrationer af nye projekter – der typisk er meget, meget smukke med masser af grønne blade og træer – bliver realiseret. Når vi får de her redskaber, og det bliver en del af lokalplanen, så skal man efterleve det. Så bliver det ikke bare  med en forståelse og accept fra bygherrer i en hensigtserklæring, men fordi, at det er et ønske fra byrådet,” siger rådmanden.

Svært at håndhæve
Regeringens forslag er overordnet set gode, men der er en risiko for, at det kan blive svært for kommunerne at håndhæve, advarer direktør i Dansk Byplanmonitor, Ellen Højgaard Jensen:
”Typisk bliver kravene håndhævet lige når byggeriet er lavet, og når vi snakker biofaktor og naturkvalitet, så er det jo noget, der udvikler sig over mange år.”

Hvordan mener du, at det burde håndhæves?
”Det er meget svært, synes jeg faktisk. Det vi allerede ser i nogle byggerier nu, hvor der er krav om begrønning, er, at man ikke laver ordentlige plantehuller eller giver ordentlig jord til planterne. Når det så er dødt efter fem år, er der ikke rigtig nogen, der gør noget," siger hun og tilføjer:

"Derfor synes jeg, at det er rigtig fint, at man får det ind i lokalplanen. Så må man prioritere, at der skal være nogle, der går ud og kigger på det efterfølgende og ser, om det er i orden."

Flere midlertidige byhaver
Et andet element i regeringens udspil er forslaget om, at give kommunerne bedre muligheder for, at tildele midlertidige tilladelser i op til ti år med mulighed for forlængelse til byhaver på ubenyttede arealer, hvor der måske først er planlagt byggeri om nogle år.
Det kan man allerede med for eksempel studieboliger, som studiebyen Chp Village  i København, der har fået en midlertidig tilladelse i ti år, fortæller Ellen Højgaard Jensen:

Den nuværende planlov er skabt til at regulere væksten i byerne og beskytte landbrugssektoren på landet, og der er brug for mere helhedstænkning, når det gælder væksten på landet og det grønne i byerne.
KL

"Så man kan bruge de områder, der ligger og venter på at blive omdannet, og man også kan dispensere fra en lokalplan, for at lave byhaver. I stedet for bare at lade det ligge hen og ligge brak, så kan man bruge det til noget i mellemtiden."

Det er også et forslag, som kan være "en god mulighed" i København, siger Ninna Hedeager Olsen. Men det er ikke uden udfordringer, lyder det.

"Alle måder hvorpå vi kan få mere bynatur og mere biodiversitet er spændende. Men når man giver folk ti års midlertidig tilladelse til for eksempel en byhave, så opstår der ofte nogle konflikter, fordi folk tit ender med at blive rigtig, rigtig glade for deres byhaver," siger hun.

Afholder det jer nogle gange fra at give de her dispensationer, fordi I er bange for, at der kommer en konflikt om ti år?
"Jeg synes, at vi skal blive ved med at være modige, og gøre det – også selvom det kan give nogle konflikter. Københavnerne bor rigtig tæt, og vi har mangel på plads, så vi skal turde at give de her midlertidige tilladelser der, hvor der er plads til kreativitet og fællesskab. Så må vi hjælpes ad med at minde os selv og hinanden om – når det så skal bruges til noget andet – at det bare var noget, vi var blevet enige om, at vi kunne gøre midlertidigt," svarer Ninna Hedeager Olsen.

KL afventer at tage stilling til konkrete forslag
Kommunernes Landsforening, KL, oplyser i en skriftlig kommentar til Altinget, at interesseorganisationen er positive for, "at kommunerne får bedre rammer for at planlægge", men at de afventer at tage stilling til de konkrete forslag til ændringer i planloven, til de kan se, hvilken sammenhæng det er tænkt til.
”Den nuværende planlov er skabt til at regulere væksten i byerne og beskytte landbrugssektoren på landet, og der er brug for mere helhedstænkning, når det gælder væksten på landet og det grønne i byerne. Det vil vi gerne diskutere samlet,” uddyber KL i kommentaren.