Bæredygtig planlægger

Bæredygtig planlægger

KURSUS: BÆREDYGTIG PLANLÆGGER er et kompetenceudviklingsforløb for byplanlæggere, hvor du får viden og metoder til at arbejde med bæredygtighed og klimamål, overblik over relevant jura samt inspiration til, hvordan man griber dialogen med hverdagens aktører.  

Behovet for viden og ønsket om at kunne stille flere krav til bæredygtighed i planlægningen, bliver større og større. Både på miljømæssige, sociale og økonomiske parametre – og i dag, mere og mere på de klimamæssige parametre. Bæredygtighed i planlægningen, beror langt hen ad vejen på frivillige aftaler, indgået mellem byggeriets parter: forvaltning, fagprofessionelle myndigheder, bygherrer, investorer og ejendomsudviklere. Planlæggeren befinder sig i ét krydsfelt; mellem politik, praktik og den bæredygtighedsdagsorden, der udvikler sig med rivende hastighed. Der er behov for både viden, netværk og sparring på feltet.

På kurset får du:

  • Opdateret planfaglig viden om bæredygtige tiltag og klima.
  • Overblik over relevant og anvendelig jura i det samlede lovkompleks omkring planlægningen.  
  • Værktøjer til at arbejde med og gå i dialog om bæredygtighed i en tværfaglig, politisk hverdag i din kommune.  

Målgruppe:
Kurset henvender sig først og fremmest til kommunale planlæggere, der arbejder med bæredygtighedsdagsordenen generelt, men måske med et særligt fokus på klima.
 

Kursusprogram:

Forløbet består af 3 kursusdage. Den første kursusgang er en enkelt dag, mens anden og tredje kursusgang afvikles over to dage med overnatning. Undervisningsformen veksler mellem videns- og metodeoplæg, øvelser, inspiration fra praksis samt fokus på refleksion, både individuelt og i netværk.

Programmet er inddelt i tre overordnede temaer, som i videst muligt omfang, foldes ud på hver deres kursusdag. Hver dag har tilknyttet en hovedunderviser, men krydres i øvrigt af forskellige oplæg, workshops osv. i løbet af dagen. Det detaljerede program vil løbende blive opdateret her på siden.

Første kursusgang: 8. december 2022 på Sjælland
TEMA: Klima og bæredygtighed i planlægningen – hvad virker og hvorfor skal man vælge det ene frem for det andet? - Bred indføring i begreber, metoder, plantyper osv. Dagens hovedfokus er en jagt på de dokumenterede, mest bæredygtige tiltag i planlægningen.

Dagens hovedunderviser: Leonora Eberhardt, PhD og PostDoc på BUILD, Institut for for byggeri, by og miljø, Aalborg Universitet

Anden kursusgang: 18. januar 2023 (obs. overnatning) i Jylland
TEMA: Jura og aftaler - vi leder efter hjemmel i et bredere lovkompleks, til at implementere de mest bæredygtige elementer i forskellige typer af planer.

Dagens hovedunderviser: Michael Tophøj Sørensen, landinspektør, PhD og lektor, Institut for fysisk planlægning, Aalborg Universitet

Tredje kursusgang: 19. januar 2023 i Jylland
TEMA: Dialog og frivillige aftaler - hverdagen som planlægger og dialogen med kollegaer, politikere og bygherrer er vejen til bæredygtighed, når lovene ikke kan følge med – vi kredser om bæredygtig, fagprofessionel adfærd og den gode dialog.   

Dagens hovedunderviser: Trine Plambech, Leder af forretningsområdet Digital Grøn Omstilling, Insights LAB, Alexandra Instituttet

Se programmet (PDF)


Eksamen og kursusbevis  
Forløbet afsluttes med en mindre, skriftlig eksamensopgave. Opgaven bedømmes og der gives individuel feedback. Herefter modtager deltageren et kursusbevis.

Der bliver tid på kurset, til at komme godt i gang med opgaven. Forventet arbejdstid hjemme: ca. 5 timer. Nærmere forløb omkring eksamen tilrettelægges senere. 

Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Green Building Council og Dansk Byplanlaboratorium

For yderligere information, kontakt kursuslederne:
Kreils Ekelund, Green Building Council Denmark, 3049 4662 - kreils.ekelund@dk-gbc.dk
Anne Møller, Dansk Byplanlaboratorium

Sted
Jylland og Sjælland
Pris
22.000 / 16.500 kr. for tilskudsgivere hos Dansk Byplanlaboratorium og medlemmer hos Green Building Council. Prisen er inkl. alle udgifter til forplejning, hotel osv. Transport står deltageren selv for.
Kursusdato
-
Tilmeldingsfrist
25. november 2022 - Tilmeldingen er bindende.