Faldgruber i byudviklingsprojekter

Faldgruber i byudviklingsprojekter

Debat om udfordringer, muligheder og faldgruber når kommuner går aktivt ind i realisering af byudvikling

Realisering af større byudviklingsprojekter er i mange kommuner udfordrende, og der findes ikke nogen entydig opskrift på, hvordan de bedst kommer i mål. Men der er masser af ting at lære fra hinanden, så hvordan nyttiggør man egne og andres erfaringer?

Med udgangspunkt i Vingeprojektet og i erfaringer fra byudviklingsprojekter udover landet, som Realdania By & Byg har indsamlet - fra projekter med og uden Realdanias deltagelse - tager vi en række spørgsmål til debat i salen:

Overtegnet

Hvilke risici kan der være - både politisk og i forhold til marked, økonomi og bykvalitet - og hvordan håndterer man projektet, når tingene ikke går som planlagt?  Hvad skal kommunen være opmærksom på, når den vurderer, om og hvordan den vil engagere sig i et længerevarende byudviklingsprojekt – og hvordan afvejer man risici overfor det strategiske sigte, som byudviklingsprojektet har? Hvem kan kommunen evt. have brug for at indgå samarbejde med – lokale aktører, developere eller måske fonde – og hvad vil det betyde? Hvordan kan kommunen bedst lede og organisere sit engagement – politisk, i forvaltningen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere?

  • Søren Smidt-Jensen, chef for By og landskab, Frederikssund Kommune
  • Claus Ravn, chefkonsulent, Realdania By & Byg
  • Mødeleder Anne Møller, Dansk Byplanlaboratorium