Byudvikling gennem stærke samarbejder

Byudvikling gennem stærke samarbejder

Sejltur og byvandring på den prisvindende Aalborg Havnefront

Sejltur og byvandring på den prisvindende Aalborg Havnefront

’Den byudvikling vi har set på havnefronten i Aalborg har krævet både visioner og mod. Projekterne sikrer offentlig adgang til havnen og vandet, og hænger flot sammen. Det er en havn for alle og et flot og inspirerende fyrtårn for alle, der arbejde med byplanlægning', lød nogle af de rosende ord fra Byplanprisjuryen, der tildelte havnefronten i Byplanprisen i 2016. Udflugten fokuserer på de mange spændende omdannelsesprojekter, der foregår i disse år på begge sider af Limjorden. 

OVERTEGNET

På udflugten oplever du

  • havnefronten på byvandring fra Musikkens Hus til Spritten passerer vi en række byrum og bygninger, der er omdannet eller under omdannelse, fx Nordkraft, Utzon Center, Nytorv og Budolfi Plads, der bl.a. udvikles til en grøn oase. Desuden besøger vi Spritten, en tidligere spritfabrik, der omdannes til boliger og kulturfunktioner.
  • en sejltur på Limfjorden med MS Kysten og oplever undervejs de øvrige omdannelsesprojekter langs fjorden i Aalborg og Nørresundby, som Kulturbroen, Slagterigrunden, Nordhavnen, Stigsborg Brygge.

Denne udflugt returnerer ikke til Hjørring efter endt program, men afsluttes sammen med de andre Aalborg-udflugter ved Vestre Fjordpark kl. 14.45 -15.30. Herefter kører busserne til Aalborg Banegård og Lufthavn, og senere Hjørring og Vendiahallen.

Udflugten er arrangeret i samarbejde med Aalborg Kommune.