+bus plus byudvikling

+bus plus byudvikling

Bustur, hvor vi studerer Aalborgs vækstakse via ruten for den kommende +bus

To stærke, bystrategiske udviklingsprojekter er i fokus på denne udflugt – Aalborgs Vækstakse og byens fremtidige højt prioriterede kollektive infrastruktur, +bussen. Vi kører i +bus-tracéet med enkelte afstikkere til de nærliggende byområder og -udviklingsområder. Vi fortæller løbende om gennemførte og planlagte projekter samt perspektiver og strategier for byudvikling.

På udflugten oplever du 

Overtegnet

  • Byomdannelsesområdet Eternitten, hvor vi på en byvandring oplever den tidligere tagpladefabrik på kridtbakken ved Sohngårdsholm. Byområdet ligger i et dramatisk landskab med en rig industrikulturarv. Vi fokuserer på det nye, tætte byområde med boliger, erhverv og butikker samt byrum og rekreative arealer.
  • Godsbanearealet, hvor vi på en byvandring oplever den kommende Åpark, hvor Østerå kommer til at slynge sig, samt det nye campusområde med uddannelse, boliger, butikker og byrum. LAR spiller en vigtig rolle her, og vi fortæller om Østeråprojektets klimaaspekter. Vi studerer J.F. Kennedys Plads, Banegårdspladsen, og fortæller om den kommende omdannelse som led i +bussen.
  • Budolfi Plads og Nytorv, lige i byens hjerte. Begge pladser er midt i en omdannelse, der er koblet tæt til +bussen.
  • Vestby Station, som er endnu et kommende knudepunkt for +bussen, og Haraldslund, der bliver Vestsbyens grønne aktivitetsbyrum. Udflugten sluttes af ved Vestre Fjordpark, som ligger tæt på +bussens endestation.

Denne udflugt returnerer ikke til Hjørring efter endt program, men afsluttes sammen med de andre Aalborg-udflugter ved Vestre Fjordpark kl. 14.45 -15.30. Herefter kører busserne til Aalborg Banegård og Lufthavn, og senere Hjørring og Vendiahallen.

Bustur langs Aalborgs Vækstakse tilrettelagt i samarbejde med Aalborg Kommune.