Byplanlaboratoriet mener:

EHJ i Rådhusstræde

Byplanlaboratoriet mener:

Byplanlaboratoriet deltager i debatten om nutidens og fremtidens byplanlægning. Her kan du læse hvordan det kommer til udtryk i lederne Byplan Nyt, på ByplanBlog og i artikler & interviews i andre medier.

Partnerskaber i byudviklingen – hvad, hvorfor og hvordan?

LEDER Byplan Nyt 3, 2020

Partnerskaber er for alvor kommet på samfundets dagsordenen i de senere år, fordi løsningen af mange opgaver kræver flere parters medvirken, og fordi de ”gammeldags” relationer mellem kommuner, borgere og erhvervsliv ikke altid giver de bedste løsninger. Ikke mindst når det gælder byudvikling er der åbenlyst mange interessenter og ofte lige så mange interesser, der skal varetages.

Vi opfatter også det stigende antal partnerskaber som et udtryk for en ændret selvopfattelse i mange kommuner. Fra at være den formelle og – måske lidt egenrådige - myndighed er kommunerne kommet meget mere i øjenhøjde med borgere og erhvervsliv, og de opfatter i højere grad sig selv som facilitatorer af det lokale samarbejde og i mindre grad som magtfulde myndigheder, der træffer beslutninger om borgernes og virksomhedernes vilkår – selvom myndighedsrollen naturligvis fortsat er der og skal være der.

Hos de store private aktører i byudviklingen – developere, investorer og entreprenører – ser vi også en bevægelse i retning af partnerskaber med kommunerne om byggeri og byudvikling.
Endelig ser vi i disse år, at mange kommuner frivilligt går sammen med nabokommuner om at løse opgaver i fællesskab, enten fordi det er mere rationelt, eller fordi en fælles interessevaretagelse er på spil.

Er der behov for at understøtte eller forbedre kommunernes muligheder for at indgå partnerskaber fra statens side?

Vi vil på årets byplanmøde gerne studere disse nye organisationsformer nærmere med særligt fokus på byudviklingen. Hvordan kan partnerskaber gribes an? Hvad er fordelene? Og hvor ligger udfordringerne – eller måske ligefrem problemerne - i at danne partnerskaber på tværs af de klassiske interessemodsætninger? Og hvor kan vi forvente, at disse nye samarbejdsformer bevæger sig hen i de kommende år? Og sidst, men ikke mindst: Er der behov for at understøtte eller forbedre kommunernes muligheder for at indgå partnerskaber fra statens side?

I skrivende stund tror og håber vi i Byplanlaboratoriet, at vi trods coronasituationen kan gennemføre årets byplanmøde i Aabenraa og Sønderborg i oktober, og vi kan i al fald notere os, at interessen hos kommunerne og de andre deltagergrupper er stor. Vi kan ikke vide hvorfor, men vi tror, at både årets tema og placeringen i grænselandet trækker mange til.

Sønderjylland har denne sommer markeret 100 års jubilæet for genfor-eningen med Danmark i 1920 efter 56 år under tysk herredømme. Festlighederne har selvfølgelig måttet tilpasses til corona-situationen og det heraf følgende forsamlingsforbud, men der er ingen tvivl om, at jubilæet alligevel har en stor betydning i den sønderjyske bevidsthed (siger forfatteren af denne leder, som selv er sønderjyde!)

Den nationale bevidsthed er fortsat stærkere i Sønderjylland end andre steder i Danmark – helt naturligt, men de nationale spørgsmål har ikke i de sidste årtier stået i vejen for at knytte mange bånd over grænsen med Flensborg og resten af Slesvig-regionen. Og relationerne handler ikke kun om at understøtte grænsehandlen med køb af billige varer i grænsekioskerne – der er også skabt tætte forbindelser, når det gælder bosætning, infrastruktur og kulturelt samarbejde. Så der bliver også mulighed for på byplanmødet at studere grænseoverskridende partnerskaber – i helt bogstavelig forstand.

Jes Møller
Formand for Dansk Byplanlaboratorium