Digital by

Planlægningen af vores boligområder har stor betydning for både den oplevede tryghed og den egentlige risiko for kriminalitet, bl.a. indbrud.

Jeg vogter her! står der på et skilt med et billede af en schæferhund. Inde i flere af de gule parcelhuse sidder folk, coronahjemsendte, ved deres computere.

Internet of Things (IoT) åbner for et helt univers af digitale muligheder i vores samfund og byer. Høre og læs interview med MIT-professor Carlo Ratti.

Hvad hvad er croudsourcing? Hvad kan det bruges til i områdefornyelsen? Og hvordan påvirker det vores demokrati?

Tværgående artikel om de cases, der er samlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller og de mange logikker og formål, der er på spil i byudviklingens digitale tidsalder.

I Hamar inviterede kommunen det globale netværk indenfor i en kreativ omdannelsesproces af byens torv. En stor del af den internationale kommunikation foregik på en online platform.

Promise Tracker er en app, der kan bruges af borgere til at indsamle data om deres lokalområde. Formålet er at give borgerne et redskab til at holde øje med, om lokalpolitikere lever op til deres valgløfter.

En digital crowdsourcing-kampagne skulle skaffe ideer og finansiering til fornyelse af bycenteret i byen Bristol. De store investorer lader vente på sig, men den digitale platform har givet nyt liv til det lokale fællesskab.

I dag har mere end halvdelen af landets kommuner en aktiv facebookside. Svendborg er en af dem. Facebooksiden startede i 2010 som en informationskanal, men har siden 2013 desuden fungeret som en ekstra kommunikationskanal for kommunen.

I Bristol taler borgerne med byinventaret. Ved at sende sms’er til postkasser, lygtepæle, skraldespande osv. har de delt deres minder og tanker om byens rum. Initiativet ”Hello Lamp Post” fokuserer på leg og er et bevist modstykke til de mange andre Smart City initiativer.

I Liverpool har tre ildsjæle fået en idé, der skal give borgere og besøgende en grønnere og mere imødekommende by. To hævede vejbaner i et infrastrukturelt knudepunkt skal i stedet for en bekostelig nedrivning, forvandles til en svævende bypark.

Som en del af den kommunale områdefornyelse på Østerbro har Odense kommune ved hjælp af GPS-tracking kortlagt en gruppe udsatte borgeres færden i byen. Det har skaffet viden om, hvor kommunen kan placere mobile hellesteder for misbrugere.

Hvordan får vi borgere, erhvervsliv og foreninger til at tage medansvar og hjælpe med at finde løsninger på samfundsudfordringer? Det har Egedal Kommune forsøgt at finde svar på ved hjælp af den digitale crowd sourcing platform TAG DEL Egedal.

Ny teknologier kan indsamle data som aldrig før. Men hvordan kan man bruge data til at gøre borgerinddragelse nemmere og hurtigere? NGO’en OpenPlans arbejder for at øge borgerdeltagelsen i byplanlægningen.

I Boston bruger kommunen digitale medier til at skabe opbakning om byens klimaplan og få flere unge engageret i byens udvikling. Kampagnen Greenovate Boston benytter sig af forskellige dialogredskaber – både traditionelle møder og digitale medier. Kommunen har udarbejdet en politik for brugen af sociale medier, som har sikret den interne organisering og forankring af den digitale kampagne.

Kan computerspil nedbryde magtrelationer, tiltrække flere unge og udvikle det traditionelle borgermøde? I Boston blev computerspillet Participatory Chinatown designet som del af Masterplanprocessen for Chinatown.

I Malmö har de interesseret sig for, hvordan man kan bruge nye digitale værktøjer, til at inddrage bred skare i dialogen om udviklingen af byen. Det kræver planlægning, markedsføring og et godt kendskab til sin målgruppe.

Hvordan bruger danske byplanlæggere IT og apps i deres arbejde herunder borgerinddragelsen? Det satte Dansk Byplanlaboratorium og kommunikationsvirksomheden Operate sig for at undersøge i sensommeren 2014. Ovenfor finder du en præsentation af hele undersøgelsen og nedenfor findes en analyse af undersøgelsen.

Dansk Byplanlaboratorium har undersøgt hvorvidt informationsteknologien har fundet indpas i byplanlæggernes arbejde, og om det giver mening for dem?