På Nørremarken i Vejle tester vi lokalsamfundets kapacitet og ressourcer til selv at bidrage. Det gør vi i et bykvarter omfattet af en udviklingsplan som følge af statslig lovgivning om parallelsamfund. 
Her udfordrer vi os selv til at finde de gode løsninger i spændet mellem top-down, krav og måltal og de lokale behov og den borgerdrevne byudvikling. 

Vejle Kommune faciliterer i dag rammerne om Delehuset NC10 – et tidligere butikscenter nu borgerhus for frivillige, foreninger og lokale aktiviteter. Her er det borgerne der byder velkommen i et hus, hvor vi ’afprøver’ rammerne for lokalsamfundets engagement, medansvar og vilje til medejerskab. For hvad sker der hvis kommunen stiller rammerne til rådighed, træder skridtet tilbage og lader borgerne skabe indholdet? Hvor langt kan vi egentligt bede civilsamfundet bidrage til at skabe lokal værdi, services, ja… lokal velfærd?  

Forudsætningen for at lykkes er, at vi udvikler den demokratiske dialog med vores borgere. Det skal vi turde i en tid, hvor stigende forventninger til velfærden accelererer det, flere eksperter kalder ’forventningsgabet’ i den offentlige service. Med afsæt i byrådets vision ’Vejle med Vilje’, stiller vi i dag nye spørgsmål til roller og rammer, dialog og medansvar på tværs af borgere og civilsamfund. Det handler om at få civilsamfundet på banen, men også om at give civilsamfundet en bane at spille på. 

På udflugten oplever vi blandt andet:

• Nørremarkscenteret og Delehuset NC10.
• Boligområdet Finlandsparken, der tidligere var udpeget som hård ghetto.
• ’Toppen af Nørremarken’, der er nye private boliger som led i udviklingsplanen.
• Det grønne Loop, der er en grøn forbindelse imellem forskellige boligområder i en meget blandet bydel.

Der arbejdes i "spændet mellem top-down og bottom-up", hvilket afspejler behovet for fleksibilitet, som er centrale vilkår i resilient ledelse. Det handler ikke om én løsning, men om robuste, lokalt tilpassede løsninger. Udvikling af Finlandsparken og Nørremarkscenteret handler bl.a. om at skabe stærke fællesskaber og netværk, der kan modstå og tilpasse sig ændringer og udfordringer. Nye involverings- og dialogformer opstår og de lokale ressourcer sættes i spil, for at give ejerskab, sammenhængskraft og styrke den sociale resiliens. Her arbejdes både med fysisk omdannelse, boligsociale indsatser og beskæftigelsesindsatser.